24 juni 2006

De rette redskaber

Jo - Ulla, der er gang i maskemarkørerne, endda i lange baner.
Og igår var jeg så heldig, at få en hilsen med posten, se bare
hvor smukt og enkelt de kan laves....


Ku' ikke lade være med at smile lidt, da jeg så på samlingen af markører på sjalet

Der er plastiksnore i alle regnbuens farver, de russiske dukker fra
Marianne og klar snøre, der er smeltet til små ringe.... Hmmm god stil ??? Ikke just, men de fungerer !
Men inspireret af
Mette, smuttede jeg forbi Panduro's hjemmeside og i næste uge kommer der lidt materialer hjem til mig :o)

Afledt af markørerne kom jeg til at tænke lidt over de redskaber, som jeg har anskaffet mig i tidens løb (skal nøjes med de strikkerelaterede i denne omgang!!). Uundværlige var de på anskaffelses tidspunktet: omgangstællerne, som jeg glemmer og egentligt fungerer det bedst med min blok og kuglepen, "hætter" til spidserne, hmm - gad vide hvor de blev af ??, der er andre sager - men dem vil jeg skåne jer for.

Eller måske kender du det fra dig selv ??? Dit hamstringsgen springer ud i fuldt flor i butikken, på markedet eller på nettet og inden du har set dig om, så går du hjem med en masse rigtig gode kup !! Men kommer de i brug ??? Nej, vel ?? De ender i en kurv eller kasse og kan så hensygne der !
Nogle af dem bliver til yndlingsredskaber; enten fordi de er gode eller fordi man bliver glad af dem ! De bedste pinde jeg har, er mine Addi Turbo'er; det går som en leg /drøm med dem: ingen ømme fingerspidser, intet garn der hænger fast i overgangen mellem pind og "snor" eller en snoet "snor". De er bare dejlige - så bestemt investeringen værd.
Så er der dem der gi'r humøret et pift - de skønne farver gør mig glad. Men strikke-egenskaberne er ikke helt så gode som Addiernes. Den lille kurv er bare perfekt til afslapning i haven: der er plads til telefon, bøger, strikketøj og lidt frugt (kaffen skal jeg ha' i den anden hånd).


Den her lille fætter gør monteringen lidt sjovere
(nej ! det bliver aldrig sjovt at montere!!) Men det fleksible hoved gør det noget nemmere at fange tråden... så den er blevet uundværlig.
Hva' med dig ?? Har du noget som er blevet helt uundværlig eller et totalt kikset køb ??

23 juni 2006

For nemt ??

Kan et strikketøj blive for nemt ??
Forstået så'n; at det er så simpelt at hjernen slår fra - og fejlene myldre frem på pindene ???
Det flotte sjal fra Interweave "driller" mig... de første mange pinde er temmelige enkle.... men jeg strikker forkert hele tiden.... så jeg er ikke meget længere end på billedet fra forrige indlæg !! Kl. halv 2 i nat var jeg færdig med at strikke meget baglæns og ku' kravle i seng !! Blodtrykket lå lidt højt da jeg opdagede fejlen !

21 juni 2006

Mere fra sofa'en :o)

Jeg er lige nødt til at vise min blomstrende bregne, den er rigtig sød - synes jeg ! Glæder mig til at den spredes noget mere i haven.
Nu var det på tide at få noget nyt på pindene, jeg er nemlig igang med 1 ærme på tunika'en. Der skal tages en beslutning : skal jeg lave mønsteret på ærmet eller bare strikke igennem med rib'en....

Hmmm - så kan man jo passende slå op til kusinen's sjal !
(Hovsa - har jeg allerede lavet en fejl ?? Det må lige tjekkes.) Nogle steder er garnet tyndt som sytråd, men jeg håber at det holder.....
Ellers er jeg igang med at blive fristet - igen igen !
Jeg er lidt lun på denne forsidemodel fra Interweave, men denne Isagermodel frister nu også....


Hmm - jeg må hellere komme videre med det der er på pindene !!

19 juni 2006

Sygemelding

Desværre bliver denne uge ikke til en arbejdsuge; jeg har gennem længere tid haft en akilles-sene der er hævet og øm. Nu gik det ikke længere med et arbejde hvor jeg står og går hele dagen - så det var hjem på sofa og benet i ro !! Det kan jo blive godt for strikketøjet - om ikke andet :o) Se lige de nye sandaler - de er bare rare at ha' på !
Katrine har været til den sidste mundtlige eksamen (9.kl) idag. Det var heldigvis i favoritfaget og det blev til et 13-tal. Jeg er dybt imponeret over hendes færdigheder. Hun er med i et forum på nettet, hvor de selv skriver små noveller og kommenterer hinandens arbejde. Det har vist givet pote idag !!

Jeg har fået syet højre skulder sammen på tunikaen - nu er jeg spændt på at se den på....

Den ene forkant er noget værre pladderpjat og den anden er bare rigtig fin....
Godt der skal hækles kant !!

18 juni 2006

Hvor blev den af ???

Weekenden er smuttet afsted for mig; uden egentligt at have lavet noget og dog.....
I går fik vi bestilt flybilletter og hotel til 4 i London i uge 28, vi skal afsted sammen med mine forældre. Jeg glæder mig til at komme derover, med lidt bedre tid end sidst jeg var der (for næsten 20 år siden !!) Nu skal vi "bare" ha' koordineret sightseeing-ønskerne for 4 mennesker....
Iaftes grillede vi ved overboen og Hannibal viste sit "King of the top"-look (der er langt ned fra hans plads...) Han elsker at sidde der; med overblikket over BÅDE Mågevej OG Ternevej :o)
Mit strikketøj blev af "drengene" døbt til ålerusen. Tsk tsk, så fik de også blikket ;-)

Jeg er næsten færdig med det ene forstykke - så det lysner derude.
Idag har jeg fået brugt en hulens masse penge hos Green House, hvor der var lagersalg med mange gode ting: et par sorte stumpebukser, 3 nederdele, 1 kjole, 2 langærmede t-shirts og et lækkert vattæppe. Der smuttede og et par sandaler og lidt kulørte glas.... vi fik købt så meget at der var gaver til os.......
Katrine har det bedre, heldigvis for hun skal nemlig til den sidste eksamen i morgen. Vi har set filmen "Det levende slot" - den var rigtig god, selvom den ikke var helt tro mod bogen.

16 juni 2006

Ferie-indkøb

ihvertefald læsestoffet til de 14 dage der snart er ferien i år.
Jeg har svært ved at gå forbi en boghandel uden at gå ind. Jeg køber tit "ukendte" forfattere og nogle gange giver det en rigtig god oplevelse; andre gange er det knap så spændende læsning. I denne stak er der mest "kendte" bøger.... så skulle træfsikkerheden være høj :o)



Have-glæden er ved at være en dyr aktivitet.
Synes jeg trængte til lidt nyt i haven (mens vi venter på de løg, jeg fik sat sent)
De bliver plantet imorgen.

Mht min kur så går det IKKE godt.... 2 aftener med vin er ikke godt for vægten. Åhh, hvor var jeg træt af mig selv der på vægten !! Men jeg opgiver ikke.

Tunikaen er blevet "delt" og jeg er halvvejs med ryggen.... har planer om at denne weekend bare skal være strik og hygge med mit syge barn.

15 juni 2006

En varm uge

- der har ikke været meget strikken her i huset i denne uge. Både pga varmen og forskellige aktiviteter; jeg er ikke så god til den hårde varme herhjemme; heldigvis er der andre, der stortrives med varmen. Men der er blevet tid til at ligge i skygge og kigge på dette.
På trods af at jeg IKKE var i solen med min ryg
- så er jeg blevet forbrændt !
Godt gået !







Mine jordbær er vandret fra den ene side af haven til den anden. De er rigtig flotte i år og nu er jeg spændt på om det bli'r til mere end dette syn

I aftes var jeg til hygge-kom-sammen med min gamle klike fra folkeskolen. Der var heldigvis én af dem, der ku' tage et initiativ til at samle "de 5" - eller som en af ungerne havde sagt til moren: Arjh - I lyder til at ha' været nørderne. Og det havde hun nok ret i :o) Det var meget mere hyggeligt end jeg havde forventet. Det var ærlig og åbenhjertig snak hen over bordet, med masser af gode grin.
Vi skal mødes igen om 3 mdr. og jeg glæder mig !
Men der største grin fik jeg i tirsdag; jeg bestilte et abonnement på Interweave Knits lige efter deres forårsnummer udkom. Men hørte ikke fra dem før at sommernummeret udkom og stor var min glæde over indholdet af bladet. I tirsdags lå der endnu en kuvert fra dem..... Uhhhh spændingen var stor og grinet endnu større: indeni lå forårsnummeret.
Se lige datostemplingen

11 juni 2006

Søndagsfornøjelser

Min "legekammerat" Bente og jeg har i en lang periode gået en god tur om søndagen. Vi snakker, hygger, er tavse og nyder vores ture i naturen omkring Silkeborg. Bente har haft heste og har et godt kendskab til skovene rundt om os, bortset fra at de (skovfolkene) engang imellem laver lidt om.... det kostede os 1 time ekstra i MEGET bakket terræn !
I dag cyklede vi ud til den kunstige sø, hvor børnefamilierne allerede havde fundet ud sammen med hundeejerne. Rigtigt hyggeligt på denne skønne solskinsdag - og jeg havde husket mit kamera

Der var haletudser i 1000-vis - alle de små sorte "prikker" er kommende
frøer.... hmmmmm hvor bliver de af bagefter ???














PS: En prinsessestang er en ispind, hvor den ene halvdel er jordbærrød og den anden vanillehvid :o) Delt lodret .

10 juni 2006

Øv - Øv

hvor var det træls, ikke at kunne være med til strik-out ved havnen i Ry !!
Men forhåbentligt næste år.....
Tunikaen glider let på pindene og I slipper for endnu et brunt billede :o)
Men jeg sad v. postkassen henne ved vores lokale døgnkiosk i aftes
( 1½ time - forgæves !!) med strikketøjet. Det gav en del kommentarer
og nogle stykker, der stoppede op for at se og snakke.
Så tiden smuttede - men jeg kom altså ikke af med mit store brev.
Jeg havde fået lavet en rigtig god
strikkeplads midt i solen igår....
med en ægte "Dyrholm-klassiker"
til følge: herlig ildrød kulør - ganske
usund, men heldigvis smertefrit
dennegang !! Mine skinneben ligner
en Prinsessestang.

Jeg har en del svagheder og én af dem er små tasker med produkter, det er ikke produkterne, men taskerne der lokker mig på afveje HVER gang. Se bare hvad der smuttede med hjem den anden dag... mit lille får ryster bare på hovedet af mig !!

09 juni 2006

1½ døgn senere

Og 14 cm længere på tunikaen.
Det er lidt hårdt garn, men når den
skal være løs i strukturen gør det
ikke noget. Farven er lidt mørkere
end på billedet - jeg var nødt til at
lysne det !!
Så jeg nyder mit strikketøj
og fridagen ! Mens Katrine sveder til
fysik- og kemieksamen.....

08 juni 2006

Gang i tunika'en


Så er der slået op på rundpind til en brun tunika. Det går hurtigt på pind 4 med et nemt mønster. Det ser godt ud og jeg tror at den bliver rigtig god.
Jeg havde en sjov oplevelse da jeg lavede strikkeprøve ( med det forkerte antal masker !) Men jeg prøvede med p 4, 3½ og 3 og de endte alle 3 på 15 cm til min forundring.... Jeg må ha' gjort noget "magisk" eller måske bare mystiskt.

06 juni 2006

Fart på -

der kommer nyt garn imorgen..... Der er kommet mail fra Marianne Svit;
pakken er på vej og opskriften er havnet i mailboksen.
Pindene har glødet på Green Gable og I må lige nøjes med et billede, af den næsten færdige model.
Enderne skal hæftes og ærmerne gøres færdige, men det kan ikke tage lang tid :o)
Og modellen er helt klar en succes, måske der smutter
én til på pindene i løbet af sommeren.... Fart på - skal ha' strikket det sidste....

04 juni 2006

Overspring

Malerrullen trækker ikke meget i Frk. Dyrholm :o)
Så dagen igår bestod af en lang række overspring, som ikke kan

dokumenteres nogen måder....
måske som nogle ekstra pinde på
Green Gable nr. 2. Den er prøvet og
den passer !! Så nu er det bare derudad med
turbo'erne. Jeg havde min mor med i byen i
går og det gav et kit fra HP-gruppen.
Vist i en træls farve, men vi så den
strikket i en grønlig farve og der var den
rigtig sød.
Det løb op i 140 kr og så bliver den brun.

Jeg ku' ikke stå for disse
roser i potte, så jeg håber
at de kan klare sig udenfor.....

02 juni 2006

Sccchhhhhyyyyyy

I har ALDRIG set dette billede :o)
Hun bli'r sur, hvis hun opdager at jeg har afsløret hende ....
men det er altså ikke til at stå for









2 katte er ikke nok - der skal også et sovedyr til....

Dem sku' der være nogle flere af

- de dage sammen med mennesker man alt for sjældent ser;
gode grin over fælles oplevelser; snakken om stort og småt;
den gode tavshed; fælles glæde over samværet og ikke
mindst dejligt garn !!
Vi havde en rigtig dejlig dag, som bare smuttede afsted.
Kameraet lå godt og trygt i bunden af min taske..... suuk,
jeg er altså ikke god til at huske på det !
Mit 1. store smil igår, var da jeg stod på X-bussen til Ringkøbing:
i forruden stod en herlig lyserød sammenplantning. Det skal være
hyggeligt at køre med bus - var chaufførens svar på min kommentar :o)
Vi var et smut ude hos Irene på Uldgården, det ligger lidt fra
alfarvej, men er helt klart et besøg værd !! Jytte fik købt sit Kauni-garn
og der faldt lidt jeansblå merino ned i min taske :o)
Da jeg kom hjem til pc'eren så jeg at Marianne Svit havde et godt
tilbud i hendes butik: Den lækre tunika hun har lavet.
Uppsss - den smuttede lige i indkøbskurven !! Det er også blevet til
et par omgange på den mindre version af Green Gable.
Nu ligger der en god lang pinse-weekend forude; hvor jeg skal ha'
malet i soveværelset :o)