De var der allesammen...

næsten da - men 37 samlet ud af 44 elever er da helt pænt.
Direktøren med de usunde røde kinder; hende der sidder på i en god stilling i et inkassofirma; Xxx der aldrig måtte deltage fordi forældrene var jehovas vidner; den tykke pige, der pludselig var en tynd sild; hende der havde født for 14 dage siden; den stille pige, der pludselig var både fræk og sjov; ham den nyskilte, der gerne ville kysse os alle (han havde åbenbart været hemmeligt forelsket i alle pigerne i folkeskolen :-)) Den tidligere misbruger, der idag er leder af et detox-projekt. En enkelt havde taget turen fra Texas - bare for at se den gamle klasse ! En er i fængsel, det kom nu ikke bagpå nogen; en anden lider af en psykiatrisk sygdom, som gør ham ude af stand til at deltage i sociale sammenhænge. Men ingen er døde - så vidt festudvalget havde kunne spore i det danske samfund. Der blev snakket, kysset, krammet og grædt nogle vemodige tårer og som min bordherrre konstaterede: der er nogle, som livet har været hård ved. Men vores årgang havde vist - alt i alt - klaret det godt. Klasselærerne for de 2 klasser var rørte og der smuttede vist også en enkelt tåre ned af kinden, da hende den ordblinde fortalte at hun havde gennemført jurastudiet !
Da jeg gik hjem efter 10½ time var der stadig fuld gang i festen, men mit hoved var ved at eksplodere efter alle de indtryk og IKKE mindst diskolarmen, der brølede derudaf :o)
Idag har håret gjort lidt ondt.... og der har ikke været meget energi over feltet.... så jeg var nødt til at starte på det her i en flaskegrøn kidmohair....