25 september 2006

Hvis det nu bliver vinter en gang

Så ku' et par af disse vel godt lune et par hænder ???
Tror bestemt at der er brugbart garn på lageret.....

24 september 2006

Sweet dreams :o)

Øjjjhh - hvor er jeg træt nu. Mine arme føles flere meter lange og jeg sveder som bare f***** - men se lige her: 1 stk. færdigt soveværelse og det er bare blevet som jeg gerne ville !! Hvis du synes at billedet virker bekendt.... Ja så blev jeg inspireret hos Helle for mange måneder siden. Den er en 1 års stop-røg-gave, som jeg har glædet mig til at få på væggen. Den er bare så flot ! Nu kan nattesøvnen da ikke få bedre rammer :o)
Ham her, synes nu også, at NU kan være nok med al den roden og larmen i hans soverum... "Kan jeg komme ind nu ??"
Der er såmænd også andet der er næsten færdigt;
nemlig barnevognstæppet til min kollega.
Det mangler bare at få enderne hæftet :o) Hvad jeg så skal strikke ??? Der er en del UFO'er i mit hjem, som jeg rigtig gerne vil ha' færdige. Nu ser jeg hvad humøret er til.

Så kom vi så langt

Sådan her ser det ud lige nu. Kommoder og borde tørrer for 1. gang, sengen får tur lige om lidt ! Jeg håber "min" tæppemand når at komme, inden hans børn kommer hjem til ham..... Så kan jeg måske sove i et "nyt" soveværelse i aften.......
Den lilla farve er lidt svær at gengive, men det her giver da en fornemmelse af endevæggen.

23 september 2006

Mit navn er Susanne

og jeg er en Overspringer. Dette er et foto-drama-dokumentarisk indlæg om en Overspringers mange (og nogle gange dyre) overspring, INDEN hun tager sig sammen. Et forholdsvist lille projekt: male soveværelset; kan tage uanede mængder af timer, aftener og dage i overspring. Jeg undrer mig hver gang over mine egne krumspring..... Måske jeg sku' en tur til psykolog ?!!? Alt er indkøbt til malerprocessen af maling, tape, pensler o. lign. Alligevel: En tur hen i et byggemarked efter hvid natursæbe til møblerne; nøjhh se lige de pæne måtter de har her. De er da også billige ! På med malertøjet... hmmm, det gulvtæppe er da lidt trist....
Oooppps, så er der nyt tæppe klar ....

Hvem skal hjælpe mig med at lægge det på ??! Fat i telefonen, 1 times snak senere: på med malertøjet igen. Skal lige se hvad de andre laver... en stor sufttur på diverse blogs og garnbutikker. Naarjh, se lige hvad jeg blev nødt til at købe hos Helle (som er fuldstændig uskyldig !) De er bare så gennemførte lækre, så det er en sand fornøjelse. "Nå, nu skal jeg også igang" siger jeg så til mig selv :o) Hvad skal vi dog gøre med den fælles opgang.... hmmmm jeg kan da lige prøve med lidt af den hvide maling. Var overboen glad for det forsøg ??? Svaret er nemt: nej ! Sig mig Katrine, det er da længe siden vi har set killingerne... skal vi høre om de må få besøg ??? Så gik den dag også :o) Mail fra biblioteket; nye bøger til mig. PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT ER DER MALET 1. GANG MED HVIDT ! Jeg skal da også til at strikke sokker - men hvem skal gå med dem i din barfodsfamilie ??? Så ku' jeg jo lave vanter i stedet, der er mange søde i denne bog, bl.a. de her m. "julestjerner". De minder mig om Norge, hmmm - måske sku' vi besøge min moster i Arendal i efterårsferien .... Hmm........ hvormeget vil det nu koste med den "nye rute" .... dadadadum - det var da en mulighed. Nå tilbage til maleriet - det går ikke det her !! Så for pokker, gulvtæppet skal limes på.... så afsted efter lim. Se lige hvad de havde på torvet, de passer jo til fortrappen. Der var også liige så'n en lampet Katrine havde ønsket sig - kun 50 kr.

NU ER DER MALET HVIDT FOR 2. GANG. Der skal da også nye gardiner til; en tur i Jysk og 20 m. nyvasket lagenlærred hænges til tørre i kælderen. Den her var nedsat til næsten ingenting - ret lækre billeder og opsætning.

NU ER DER MALET MED LILLA FOR 1. GANG. En veninde på kaffebesøg og så en rundtur på nettet.... så er det vist klar til 2. omgang med lilla !! Påklædningen herhjemme i al den tid har været det yndigste malertøj.

Nu er der malet færdigt og jeg mangler kun......... :o) Rigtig god weekend til dig

Tilføjet søndag: Desværre er dette IKKE en enkelt dag's aktiviteter.... Men spredt over flere mulige male-dage, så derfor er jeg ikke helt så stolt af at være en Overspringer :o) Men tak for jeres pæne ord og nu forsøger jeg så at tage mig sammen til at hvidvaske kommoder, seng og natborde !!

21 september 2006

En NØRD tog i byen

og kom glad hjem med forfatterens autograf i yndlings strikkebogen. (Det var så nørdet at INGEN af de 99 andre kvinder havde fået den tanke/ide !!) Ja, jeg synes at det er lidt "nørdet" at få autograf i en bog der brugt - godt og grundigt ! Men som jeg sagde til Fru Isager selv; det er denne bog der har fået mig igang med pindene !! Da jeg så Anne's bog var jeg solgt og det er jeg stadig. Hun er spændende, god til at bruge teknikkerne på nye måder og nede på jorden i hendes fortællestil. God til at vise hendes inspirationskilder og så var der liiige en ny model..... Den må vi eje !!

17 september 2006

Sikke en weekend

Ribe er da den skønneste by, vejret var pragtfuldt, maden rigtig god, huset perfekt, den rigtige vinder i MGP og så lå pungen IKKE længe i tasken :o) Jeg fik storshoppet så det næsten er pinligt!!Men dejlige ting der er kommet med hjem til Silkeborg, inkl. en vinterjakke og en plakat til soveværelses væggen (når den engang er malet).
Der kom endda inspiration "fra oven" torsdagaften og jeg ku' tage hul på nøglerne fra Rowan's medlemspakke ....


I aften skal benene bare op og den sidste rest af weekenden nydes !

14 september 2006

Der overvejes og afvejes...

skal - skal ikke - skal - skal ikke.....
Der skal pakkes til en weekendtur med familien; vi skal til Ribe for at fejre min mor.
Så der er en lang biltur, tid sammen i ferielejligheden og sikkert et par andre små mulige strikkestunder :o)
Men hvad skal med (skidt med tøjet!) af strikketøj, berettiger turen til noget nyt ???
Min UFO duer ikke; den fylder, der skal tælles og samles op... besværligt !
Babytæppet ryger med, men det er ikke nok !
Så er der sjalet til min kusine - hmmmm, der er også noget tællearbejde, men måske jeg ku' få hul på det igen...
Hva' med "En kort en lang", den har jo ventet rigtig, rigtig længe - faktisk siden juni 2005 :o)
Nu skal der snart tages et par beslutninger.....
Rigtig god weekend.

Tror at de kender

min mor nede i butikken.....
Hun ELSKER guld og glimmer, hvis det så ovenikøbet kan blinke; så er lykken gjort :o)
Hendes fødselsdagsgave blev pakket ind mens jeg var en tur rundt i byen. Men det er helt i hendes ånd at alt er gjort af "guld".
Så nu er vi klar til hendes 60 års dag i morgen.

12 september 2006

Overspring i lange baner

Soveværelset har gennem længere tid trængt til en meget kærlig hånd og malingen var jo indkøbt.... I fredags slæbte jeg dobbeltmadrassen ind i stuen, så var der ligesom startet op :o) Sengen på højkant og kommoderne ind i midten af værelset.... Meen - det trækker ikke rigtigt. Selvom det bliver dejligt og det ikke er særligt slemt at male; så gider jeg sgu' ikke rigtig !! Desværre er der ikke andre at "tørre opgaven af på" - så jeg tager det i de etaper som jeg gider. Misserne synes også, at det er smadderhyggeligt at jeg ligger der på gulvet om natten !!
Katrine har "linieuge" i denne uge, og hun er jo ved et "uheld" kommet på designlinien :o) De skal filte i denne uge og hun kom hjem med dette 1. forsøg:
Jeg er imponeret og allerede ved at planlægge hvad vi kan bruge stykket til !! Måske en taskeforside ? Der bliver ikke strikket ret meget pt - slet ikke på UFO'en. Men det bliver til et par pinde på babytæppet, som er 65 cm bred og lige pt 55 cm lang. Den bliver bedre og bedre jo længere tid jeg kigger på den... Hmmm - tilvænning eller bare ét af dem der "vokser på én"?? Jeg håber bare at den vordende mor vil få det på samme måde !

07 september 2006

Holdbare indkøb

Den overskrift gælder jo for ALLE garnindkøbene, hvis man passer på det :o) Men denne lille buket er købt for efterhånden mange uger siden og se lige hvor sød den egentligt stadig er.... dejligt med lidt sommer i udestuen !!
I disse dage dukker der gavepapir op - hmmm, ved ikke lige hvad der går af mig ? !? Men gavepapir kan man vel heller ikke få for meget af :o)

(Nogle gange kan jeg sgu' ikke lade være med at grine af mig selv !)
Jeanette har fundet det sødeste tørklæde i Norge og jeg er begyndt at drømme om det :o) Der er jo masser af gode sager på lageret, der liiiige ku' bruges til sådan et ! Men jeg må igang med at aflure lidt..... når jeg er færdig med alle mine UFO'er og babytæppet ! Jeg har tilmeldt endnu en UFO og det bliver min Gloria, som jo har været næsten færdig MEGET længe.

03 september 2006

Vel hjemme igen

efter nogle dejlige dage i det sjællandske. Det eneste billede jeg fik taget var fra færgeturen i torsdags - hvor der var drama i luften :o) Fredag blev der oset og shoppet i Kbh. til den store medalje, listen med garnbutikker blev brugt, boghandlere og antikvariater besøgt og jeg fik strikket lidt på et "pausestrikketøj" i Tøjhus-museets forrum/entre. Det var nødvendigt med et let pausestrikketøj, da babytæppet vokser stille og roligt.
Jeg har det lidt blandet med farverne: på den ene side synes jeg at de er meget voldsomme, men på den anden side er de også vældig gode sammen. Så det bliver strikket færdigt og så må den kommende mor selv "rode med det tæppe".
Overboen sprængte sit budget med mange tusinde kroner ; det kan godt ske, at biler og huse ikke fylder meget i målestoksforholdet 1:57 - men de koster !! Så jeg ku' læne mig tilbage med god samvittighed og mine "sølle" 410 kr's garnindkøb (så smuttede der godt nok lige et par sko med lørdag men .... alligevel)
5 bundter uld fra Strikkeboden, som jeg tror skal bliver til en Violet og så lidt garn fra Lavold.


Lige et lille billede af "uldskoene"...

Mht 80'ernes mode og vores "uheld" - ja, så luner det at vide at I andre også var der :o) Der kommer IKKE flere afslørende billeder fra Dyrholms ungdom !! De hvide briller havde jeg også kig på, men min veninde var hurtigere end jeg.... suuukkkk hvor var det trælst !!