22 november 2008

Tilbage på pinden....

Hmmm - en meget lang pause her fra bloggen, men 2008 har
budt på modvind - af den slags der tærer på energi og overskud. Heldigvis har et par kærlige og omsorgsfulde legekammerater budt på miniferie..... eneste "krav" var et indlæg på bloggen.
Så vel hjemme igen efter et par dage på mini-cruise på Pearl, som sejler mellem Kbh. og Oslo, og et par dage i det nordsjællandske er tiden vist kommet.....

Dette fine arrangement stod og ventede i min kahyt søndag aften. Hvis hende der var ansvarlig havde ku' se mig.... ja, så var din omsorg altså ikke forgæves! Jeg blev så rørt, at der kom vand i øjnene og ikke mindre da jeg så det lille bord, med ekstra godter
og mit strikketøj - lige klar til aftenafslapning ! Det var 2 døgn fyldt med ro, fred og ingen gøremål. Så jeg strikkede en hel masse på 11. dæk med udsigt og fri kaffebar og masser af gode sager, så med MP3'eren i ørerne var det en ren lise for hjerne og krop.

I Oslo tog Jane mig med på en rundtur i frisk kulde og det blev nydt i lige så høj grad. Jeg anede ikke at der var så meget kunst i den by..... her et lille uddrag af det jeg lokkede fotografen til at knipse
Tirsdag var med fast grund under fødderne i Kbh. - som dog ikke viste sig fra sin bedste side.... men en frokost på Restaurant Zeleste ku' tørrer håret og mætte maverne på bedste vis !
Så fulgte samvær med Strikke-feen (og dette er 2. gang i blogpausen) tirsdag aften hos Maiken og det var lige så hyggeligt som forventet ! Der er altså noget med hende Dorthe og hendes grin :o) Onsdag lagde Chance-strikkeren hus til et besøg af Maiken og jeg - endnu en nydelse og gode grin og historier i lange baner. 1.000 tak begge to fordi I gad/havde tid til at vi ku' ses ! Det var en fornøjelse.
Og 1.000 tak til Jane og Maiken, der bare var klar til at nusse om en træt mor :o) Det var dejlige dage og lige hvad jeg havde brug for !
Strikket ??? Hmmm - sommeren er blevet brugt på at trævle projekter op og så et par småting, men billeder følger i næste indlæg. Som forhåbentligt kommer lidt hurtigere end dette :o)

Etiketter: ,