29 november 2005

Der er liv - men ikke meget....

Stadig uden egen computer - og nu er jeg blevet vældig nervøs....
Har strikket og filtet 2 par hjemmefutter, det blev lidt koldt om fødderne da frosten satte ind. Trævlet Katrine's skyggesjal op og startet igen !!! Dygtig mor - det tog kun 3 mdr. !!!
Afviklet julemarked på skolen og det gav en god omsætning (29.000 kr bare i julestuen: julepynt, bagværk, div. lysestager, håndarbejde, kalenderdekorationer og adventsdekorationer!) Så det var med sjælero at der blev slappet af på sofaen lørdagaften ;-) Mine sjaler gik som varmt brød, jeg tog ikke taskerne med.
Nu kalder arbejdet vist.

24 november 2005

Computerfrit hjem :-(

Lige midt i min surfrunde - med en kop kaffe og morgenhår i går morges - til netblogs i hele verden ... så sagde min pc' en "rigtig sjov" lyd.
Så nu er den til syn v. "datadrengene"; en hyggelig "lille" nørdebiks, hvor de hvad hvad lydene betyder ;-)

Har lånt datterens computer til at give lyd...
Men ellers bliver der bare strikket og hæftet ender: Gloria er færdigstrikket og skal nu monteres....

Men billeder må vente.

21 november 2005

En dejlig søndag

Der er ikke meget der er bedre end en søndag i ro og fred, hvor hjemmet bare er afslappet.
Han tror, at "mor" strikker af de gode sager for hans skyld.... det er dejligt, efter en kold nat udenfor, at få lunet kroppen på lidt Kauni :-)
Pigerne (datteren og hunkatten) kan jeg ikke vise billede af - de er nemlig IKKE anstændige: den ene er lemfældigt påklædt og den anden ligger på ryggen med benene lige i vejret !!

Jeg har fået strikket et ærme færdig på Gloria (næsten - mangler 10 pinde) og frydes stadig over garn og farvespil... uhmm.

Nu vil jeg sætte maden til at simre og så få ærmet gjort færdigt. Fortsat god søndag til alle.

18 november 2005

Flere overspring ;-)

Utroligt at et voksent menneske kan blive ved med at udskyde tingene!
Har nu fået en aftale i banken - troede det ville sætte gang i motoren....
Nej nej, jeg skal vist sidde oppe længe i nat ;-)
De 3 sjaler, der skal på julemarkedet, er nu vasket og hængt op i kælderen.
Mon ikke de kan indbringe 100 kr. hver ??
Så har jeg et par Booga-bags, lavet i en blanding af Tove-garn og Noro, som jeg også regner med kan "trække" 75 - 100 kr.

Det kan da være jeg liige sku' flikke nogle pulsvarmere sammen af nogle af resterne???

Nå, nu får jeg at se... lige nu er mit Kauni-vingesjal på vej til en let blokning.


Mens jeg stod med sjalerne, glædede jeg mig over en 13 år gammel indflyttergave fra min mor:
Et "forklæde" med lomme til alle klemmerne (stoffet er fra 1977 og er resterne fra det nye tøj som mit hvide denim-konfirmationsæt (også hjemmelavet!) blev lavet om til ;-) Det er så nemt at tage med rundt: haven eller tørrerummet og så er det da en billig gave !
Hmm - mon jeg lige sku' lokke hende til at lave et par stykker til julemarkedet ???



Det tålmodige mennske Tina får mulighed for at se sjalstrøjen senere i dag. Har forsøgt at tage billede af mig selv iført dén... OG det var ingen succes !!!
Så er der taget billeder - hmm, godt man ikke skal leve af det ;-)


Næste gang - og der bliver en næste gang ;-) - så skal den IKKE strikkes af 3 tråde, men kun 2....
Den er meget lun - selv i disse kolde dage !

17 november 2005

Overspringshandlinger

Jeg burde lave den "årlige revison" ...
Men ALT muligt andet trækker i mig
Gloria, som er så dejlig nem at strikke og garnet.... uhmmm!!!
Så lovede jeg jo Tina at få sjalstrøjen blokket færdig og vist med indhold
Nu kan det ikke vare længe ;-)
Men disse lokker også....
Og for 1. gang i mange år har jeg lyst til at jule.....
Hmm - godt at skolens julemarked er ovre næste weekend ! Så kan vi få gang i vores eget julehyggeri

12 november 2005

Knitting Meme på jysk

Mette har sendt en opfordring videre og jeg har faktisk tænkt en del over det i dag...

Mit favorit strikkegarn
Hmm - det er lidt svært at vælge mellem de mange lækre garner. Lige nu er det Silk Garden og så alpakkaen fra Marianne. Det er en sand fornøjelse at strikke med en kombination af de 2.
Koigu-garnet har også været igennem hænderne med STOR fornøjelse. Generelt er jeg vild med alpakka, tweed-agtige uldgarner og mystiske effektgarner - det sidste er en hemmelighed !!

Min favorit strikkepinde
Jeg strikker helst med bambus... MEEN jeg ELSKER mine Addi Turbo'er i metal. De er bare så dejlige og jeg ku' godt bruge lidt flere ;-)

Det værste jeg har strikket
Tjah det er lige før jeg må sige de 2 UFO'er der ligger i min kurv:
skyggesjalet i alpakka; fordi det driller mig og fremskridt ikke er særlige synlige ;-(
Og så en bomuldstop jeg startede på i sommer - garnet er virkelig træls at strikke med: hårdt, uelastisk og "dødt". Den sku' måske bare trævles op igen ???

Min favorit/sjoveste strikkeopskrift
Isagers ZigZag var rigtig sjov at lave.
Det er ikke så længe siden at jeg genoptog
strikningens kunst og der er jo sket MEGET siden hønsestrikken i 70'erne og discomohairen fra 80'erne...
Så det at kunne lave effekter med teknikker
og ikke nødvendigvis mystiske farver (undskyld til alle hønsestrikkere) og besynderlige faconer ( har et billede jeg må se at få scannet ind !!)

Hvilken strikketeknik jeg sætter stor pris på
Der har jeg det lige som børnene: det sidste jeg har lært er ALTID det sjoveste eller fedeste !!
Jeg er ikke så "begavet" udi i teknikker... jeg strikker bare ;-)

Bedste strikkebog eller magasin
Jeg elsker Marianne Isagers "Strik á la carte", jeg ønskede mig den í julegave INDEN jeg havde genoptaget strikningen.
Synes at modellerne er meget anvendelige og egnet til forskellige garntyper. Derudover er billederne så lækre at det er en fornøjelse bare at bladre i den.
Men Knitting on + over the edge er også rigtig lækre at kigge i.


Min favorit knit-a-long
Har kun deltaget i én og meldte mig ret hurtig ud - fik heller aldrig strikket trøjen; bare startet op i 3 forskellige garntyper..... Vil hellere strikke i eget tempo og hvis jeg har brug for hjælp: så er der ALTID en webstrikker der ved noget !

Mine favorit strikkeblogs
Her kan man jo hurtigt komme til at brænde nallerne :-)
Men jeg elsker at følge Gry's eskapader udi den store verden (og ikke mindre efter at jeg har mødt hende i virkeligheden), så er Jane's kat jo også god for en sjov stilling og Jane laver mange fede ting. Linda får mig tit til at grine højt af genkendelsens glæde, rart at andre har samme udfordringer ;-) Mette imponerer mig med hjemmebag, spinderi, farvning og så liige et par småprojekter, og der er I jo egentlig mange der følger godt med: Hanne, Helle, Kirsten og Lene.
Så jeg nyder min daglige surftur rundt på de danske og skandinaviske strikkeblogs.

Min favorit strik-designer
Tjah - nogen bestemt er der ikke, men mange spændende: Isager, Falkenberg, Debbie Bliss og Lavold. De laver alle nogle spændende ting (og ikke mindst: lidt kiksede af og til), men der er tænkt over modellerne. Hmm... Fru Hamilton laver egentlig også nogle gode ting. Nu holder jeg - ellers kan vi jo sidde her i timevis.

Sidst men ikke mindst mit mest brugte "hjemmestrik"

Jeg har 2 ting: min zigzag-trøje har været flittigt brugt og så "bor" jeg i mit skyggesjal. Den er go' varm, puttestor, overtøjsagtig og altid liige ved hånden ;-)

PYHA - det er da hårdt at skulle tænke så meget på en fredag....

Det var mine tanker og ord.
Jeg vil sende opfordringen videre til Jane og Tina

07 november 2005

Håndguf...

Så blev det strikkevejr - regn og rusk, så man (= jeg ) med god samvittighed kan sætte sig med kaffen og noget nyt strikketøj ;-)
Jeg købte på et tidspunkt lidt ikke-ryge-belønning: 3 nøgler Noro Silkgarden til en Gloria. Men ku' ikke rigtig finde en passende farve til de stærke farver i Noro'en.... Marianne reddede mig, hun sælger det SKØNNESTE Inca alpakka fra Rauma i Norge. Desværre må hun ikke sælge via nettet, meen for hunne hvor er det lækkert.... uhmmm.
Så der er blevet strikket lystigt derudaf, nåede også lige til lørdags strikkecafé i Filita og det var jo ski** hyggeligt. Skal ha' hamstret lidt garn derfra - for det lækre tweed på spoler forsvinder fra butikken og jeg har jo liige et par kopiprojekter i baghovedet..... hmm, må se om der kan lokkes fødselsdags- og julegavepenge fra forældrene.

Jeg købte desuden lidt koksgrå Bauernwolle til "den grønne sag" fra september (som jeg ikke liige kan finde et billede af).

Mht sjalet til min yndlingsdatter...." Øhh - troede det var et halstørklæde du ville lave... men den er da fin" " 10... 9... 8... 7 ..... Godt der er julemarked om kort tid! Og at jeg har et par nøgler i overskud til et tørklæde :-)

Nu vil jeg hente billetter til Andrew Strong-koncert her i byen. Det glæder vi os til !!

04 november 2005

Genopdagelse af skattekamret ;-)

Jeg har mine strikkebøger i en kurv på armlænet af min sofa - så'n lige ved hånden. Jeg er ikke altid god til at kigge i kurven.
Men den anden dag spurgte Sanne om vores mening vedr. Knitter's stash, som selvfølgelig var i kurven.
Egentlig var jeg ikke særlig imponeret over bogen da jeg fik den, meen sku' da lige kigge i den igen.
Den er faktisk ikke så dum endda - der er nogle gode basisopskrifter og noget sjovt, lidt "grimt" og noget til alle aldre ;-) Jeg måtte straks igang med et sjal, som passede til min feberramte hjerne - Meadow Flowers i den syntetiske lyseblå og er ikke nået ret langt ;-)


Har også strikket et sjal til Katrine i bomuldschenille og reste garn fra Italien - lige ud ad landevejen uden dikkedarer.
Det er vældig blødt og lækkert - så mon ikke det kan bruges ???

02 november 2005

Lukket pga sygdom

Ikke noget alvorligt; bare feber, træthed og MEGET ømme led.
På trods af penicilin sker der ikke rigtig nogen bedring, så tiden
går på sofaen med retstrikning UDEN dikkedarer og tv-kiggeri ;-)
Så nu vil jeg tage til læge endnu engang og se om han kan finde på noget nyt !
Vender frygtelig tilbage med billede af sjalstrøjen og lidt indkøb hos Marianne
(Jow - det var meningen, havde konkrete projekter med derop !!)