26 januar 2008

Tankefulde dage...

Det kom ikke som en overraskelse, men alligevel sætter dødens nærvær gang i mange følelser og tanker. Jeg kan kun glædes over at Hanne har fået fred for smerterne, men græder over det tab vi andre har lidt.
Hun er et af de smukkeste mennesker jeg har mødt og et af dem, der har gjort mest indtryk på mig. Jeg nåede desværre ikke at kende Hanne så længe; men det at hun lukkede mig ind i hendes cirkel af hjertevarme, humor, klogskab og kreativitet gjorde en forskel her i vores hjem.
Hun fangede Katrine med det samme og det er jo ikke den nemmeste opgave, men Hanne ku' noget..... som Katrine og jeg vil savne meget.
Den kampånd hun udviste og hendes fokus på de gode stunder vil jeg tage med mig videre.
Og jeg ved at hun vil være med mange af os resten af vores tid - især når vi mødes med vores pinde og garn.
De sidste døgn har jeg snakket med Hanne inde i mit hoved - heldigvis svarer hun endnu ikke igen, men jeg er ikke i tvivl om at det nok skal komme :o) For sådan var Hanne også !

Mine tanker går også til hendes forældre som nu oplever alle forældres værste mareridt: at skulle sige endeligt farvel til sit barn. Ord er fattige i sådan en situation og min eneste trøst til dem er - at Hanne var helt unik menneske og det må jo være jeres resultat af et liv sammen med jer.

Mine tanker går også til de 2 guldklumper - Jette og Dorthe, som har passet på Hanne og hjulpet hende i disse svære måneder. Jeres venskabsånd er også helt unik og jeg er fuld af beundring for den måde I har været ved Hanne's side.
Hanne og jeg har kærligt spøgt med, at det ku' være svært at komme forbi jer, men har jo begge vidst at det var af kærlighed og omsorg for Hanne. Kan jeg sige tak - er jo ikke tæt på, men alligevel vil jeg sige TAK til jer: det har været en glæde for mig at vide, der var nogen for Hanne på den måde!

Tænk sig - alle disse positive oplevelser pga af strikkepinde, garn, internettet og glæden ved at være sammen med andre med samme fornøjelser.

Æret være Hannes minde