12 november 2005

Knitting Meme på jysk

Mette har sendt en opfordring videre og jeg har faktisk tænkt en del over det i dag...

Mit favorit strikkegarn
Hmm - det er lidt svært at vælge mellem de mange lækre garner. Lige nu er det Silk Garden og så alpakkaen fra Marianne. Det er en sand fornøjelse at strikke med en kombination af de 2.
Koigu-garnet har også været igennem hænderne med STOR fornøjelse. Generelt er jeg vild med alpakka, tweed-agtige uldgarner og mystiske effektgarner - det sidste er en hemmelighed !!

Min favorit strikkepinde
Jeg strikker helst med bambus... MEEN jeg ELSKER mine Addi Turbo'er i metal. De er bare så dejlige og jeg ku' godt bruge lidt flere ;-)

Det værste jeg har strikket
Tjah det er lige før jeg må sige de 2 UFO'er der ligger i min kurv:
skyggesjalet i alpakka; fordi det driller mig og fremskridt ikke er særlige synlige ;-(
Og så en bomuldstop jeg startede på i sommer - garnet er virkelig træls at strikke med: hårdt, uelastisk og "dødt". Den sku' måske bare trævles op igen ???

Min favorit/sjoveste strikkeopskrift
Isagers ZigZag var rigtig sjov at lave.
Det er ikke så længe siden at jeg genoptog
strikningens kunst og der er jo sket MEGET siden hønsestrikken i 70'erne og discomohairen fra 80'erne...
Så det at kunne lave effekter med teknikker
og ikke nødvendigvis mystiske farver (undskyld til alle hønsestrikkere) og besynderlige faconer ( har et billede jeg må se at få scannet ind !!)

Hvilken strikketeknik jeg sætter stor pris på
Der har jeg det lige som børnene: det sidste jeg har lært er ALTID det sjoveste eller fedeste !!
Jeg er ikke så "begavet" udi i teknikker... jeg strikker bare ;-)

Bedste strikkebog eller magasin
Jeg elsker Marianne Isagers "Strik á la carte", jeg ønskede mig den í julegave INDEN jeg havde genoptaget strikningen.
Synes at modellerne er meget anvendelige og egnet til forskellige garntyper. Derudover er billederne så lækre at det er en fornøjelse bare at bladre i den.
Men Knitting on + over the edge er også rigtig lækre at kigge i.


Min favorit knit-a-long
Har kun deltaget i én og meldte mig ret hurtig ud - fik heller aldrig strikket trøjen; bare startet op i 3 forskellige garntyper..... Vil hellere strikke i eget tempo og hvis jeg har brug for hjælp: så er der ALTID en webstrikker der ved noget !

Mine favorit strikkeblogs
Her kan man jo hurtigt komme til at brænde nallerne :-)
Men jeg elsker at følge Gry's eskapader udi den store verden (og ikke mindre efter at jeg har mødt hende i virkeligheden), så er Jane's kat jo også god for en sjov stilling og Jane laver mange fede ting. Linda får mig tit til at grine højt af genkendelsens glæde, rart at andre har samme udfordringer ;-) Mette imponerer mig med hjemmebag, spinderi, farvning og så liige et par småprojekter, og der er I jo egentlig mange der følger godt med: Hanne, Helle, Kirsten og Lene.
Så jeg nyder min daglige surftur rundt på de danske og skandinaviske strikkeblogs.

Min favorit strik-designer
Tjah - nogen bestemt er der ikke, men mange spændende: Isager, Falkenberg, Debbie Bliss og Lavold. De laver alle nogle spændende ting (og ikke mindst: lidt kiksede af og til), men der er tænkt over modellerne. Hmm... Fru Hamilton laver egentlig også nogle gode ting. Nu holder jeg - ellers kan vi jo sidde her i timevis.

Sidst men ikke mindst mit mest brugte "hjemmestrik"

Jeg har 2 ting: min zigzag-trøje har været flittigt brugt og så "bor" jeg i mit skyggesjal. Den er go' varm, puttestor, overtøjsagtig og altid liige ved hånden ;-)

PYHA - det er da hårdt at skulle tænke så meget på en fredag....

Det var mine tanker og ord.
Jeg vil sende opfordringen videre til Jane og Tina

2 Comments:

Anonymous Anonym said...

Spændende læsning, Susanne!! Jeg er også ret glad for strik, hvor det er teknikken og ikke det underlige garn, der giver effekten. Det er også det man er gladest for i længden....
:-) Britt

9:38 AM  
Anonymous Anonym said...

Har det FULDstændigt som dig og Britt - de spændende og fascinerende effekter med ret og vrang og omslag og ind- og udtagninger etc. er meget mere mig end flerfarvestrik.

9:23 AM  

Send en kommentar

<< Home