De rette redskaber

Og igår var jeg så heldig, at få en hilsen med posten, se bare hvor smukt og enkelt de kan laves....
Ku' ikke lade være med at smile lidt, da jeg så på samlingen af markører på sjalet

Der er plastiksnore i alle regnbuens farver, de russiske dukker fra Marianne og klar snøre, der er smeltet til små ringe.... Hmmm god stil ??? Ikke just, men de fungerer !
Men inspireret af Mette, smuttede jeg forbi Panduro's hjemmeside og i næste uge kommer der lidt materialer hjem til mig :o)
Afledt af markørerne kom jeg til at tænke lidt over de redskaber, som jeg har anskaffet mig i tidens løb (skal nøjes med de strikkerelaterede i denne omgang!!). Uundværlige var de på anskaffelses tidspunktet: omgangstællerne, som jeg glemmer og egentligt fungerer det bedst med min blok og kuglepen, "hætter" til spidserne, hmm - gad vide hvor de blev af ??, der er andre sager - men dem vil jeg skåne jer for.
Eller måske kender du det fra dig selv ??? Dit hamstringsgen springer ud i fuldt flor i butikken, på markedet eller på nettet og inden du har set dig om, så går du hjem med en masse rigtig gode kup !! Men kommer de i brug ??? Nej, vel ?? De ender i en kurv eller kasse og kan så hensygne der !
Nogle af dem bliver til yndlingsredskaber; enten fordi de er gode eller fordi man bliver glad af dem ! De bedste pinde jeg har, er mine Addi Turbo'er; det går som en leg /drøm med dem: ingen ømme fingerspidser, intet garn der hænger fast i overgangen mellem pind og "snor" eller en snoet "snor". De er bare dejlige - så bestemt investeringen værd.

Den her lille fætter gør monteringen lidt sjovere

(nej ! det bliver aldrig sjovt at montere!!) Men det fleksible hoved gør det noget nemmere at fange tråden... så den er blevet uundværlig.
Hva' med dig ?? Har du noget som er blevet helt uundværlig eller et totalt kikset køb ??