23 januar 2007

Glad modtager

Kollegaens lille Victor kom til verden i fredags. Så vi sku' på besøg med tæppe, baby zigzag'en og div. "småting", mens den lille familie stadig var indlagt. I sidste indlæg burde jeg egentligt ha' skrevet følgende: at det "altid går galt", når jeg er i nærheden.... De fleste gange ender det heldigvis godt (også denne gang).
Den trætte nybagte mor får gaven overrakt i familieværelset, hvor de lige var overflyttet til (1 etage fra barselsgangen).
Vi nusser og beundre det lille vidunder, som er lidt urolig og få sekunder senere udbryder der "tordenvejr" i bléen....
Mor er øm og træt, græder af glæde over gaverne (siger hun) og så er der jo det der med mælken.... Farmand ser lige så bombet ud, så vi tilbyder en omgang bleskift. Det kan vi jo nemt, sådan et par gamle hejre med 4 børn tilsammen, Martha-bevis og flere 1000 timers barnepasning i rygsækkene !! Knægten gylper på puslebordet og inden vi får set os om... så holder han op med at trække vejret. Min kollega går i panik og råber ad mig: gør noget. Så det gjorde jeg... Fik dem til at ringe ned og sige at de var på vej og hvorfor, fik knægten i gang med at trække vejret, dynen rundt om ham og de unge afsted. Og alt endte godt.... Men for hulen - hvor var vi rystede bagefter og vi gik først, da vi ku' høre at der var godt med liv i ham! Jeg blev også lige mindet om, hvor hårdt jeg nogle gange syntes det var, da jeg var elev på gynækologisk afdeling ! Liv og død, som kommer tæt på og hvor stort et under/mirakel et lille barn egentligt er.
Strikketøj ?!?! Joo, lidt bliver det til - der kommer billeder i næste indlæg :o)
Så kan jeg kun anbefale udstillingen på Århus Bymuseum: "Sort - hvid og én farve", der er nogle overraskelser og et par lækre ting.... jeg er klar hvis modellen "skæv og rynket" nogensinde bliver til salg... Denne nederdel ku' jeg også forestille mig på mine pinde !

Etiketter: , ,

6 Comments:

Blogger Mette G. said...

Puh-ha da for en oplevelse. Jeg kan godt forstå, at I rystede!

Hilsen
Mette G.

11:48 PM  
Anonymous Anonym said...

Sikke en grum oplevelse. Godt I handlede hurtigt.
Flot baby zig-zag. Det går jo forrygende med pindene. Kh, Maiken

8:58 AM  
Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Det bliver da et barselsbesøg, du aldrig glemmer. Det var da godt, I var i nærheden, så det ikke skete, mens mor sov eller var i bad eller lign.....!!

KH Tina

12:03 PM  
Blogger Karen S, Lykkefanten said...

Godt at du kan handle og så først være rystet bagefter! Men jeg kan tænke mig, at det ikke er et besøg man sådan lige glemmer.
Baby zig-zag'gen ser rigtig dejlig ud.

Kh Karen S

1:31 PM  
Blogger Susanne said...

Ja, det er et barselsbesøg der kan huskes ! Og virkeligheden gik egentligt først rigtig op for os mandag. Nu håber vi at se dem uden drama...
Zigzag'en er rigtig sød og nem/sjov at strikke. God hvis man har et par rester :o)

5:22 PM  
Anonymous Anonym said...

Pyha Susanne! Godt der var en happy end, det andet vil vi slet ikke tænke på! Gamle hejrer, Susanne ;o)....
knus
Linda (som også har Martabevis)

7:55 PM  

Send en kommentar

<< Home