15 november 2007

Hmmm - 1 måneds pause....

Ved ikke lige hvad der skete..... men tiden smuttede ihvertefald afsted. Måske fordi jeg som andre må sande at livet i perioder går op og ned ad bakke. Der er sket mange ting og ingenting på én gang i det samme hus - men heldigvis en masse strikkehygge sammen med gode kvinder.
Jeg startede med en tur til det sjællandske hvor jeg fik rørt ved RIGTIG meget garn - noget af det endda flere gange. Det var rigtig hyggeligt og skønt at se forandringen i løbet af dagene, at det så også foregik i hyggeligt selskab ... tjaahh det blev det jo ikke ringere af.

Så gik jeg videre til denne sæsons 1. søndagsstrik på vores lokale bibliotek. Vi var rigtig mange og det var meget hyggeligt at se både nye og gamle kendte ansigter.
Billeder ??? Hvad er det for noget ?? Jeg glemmer simpelthen at få kameraet op af tasken, men vil prøve at huske det næste gang.
Så snuppede jeg lige en lungebetændelse - huuuh hvor fik jeg sovet og rallet igennem.
Samtidig har vi endelig fået gang i noget hjælp vedr. Katrine; kommunen bevilgede i juni 2 x 5 timers samtale med en psykolog fra Centeret for Autisme og det er vi i gang med. Åhh, hvor jeg "elsker" ham - bare det, at der endelig er én der er på min side af bordet og undrer sig over de samme ting som én selv..... SKØNT. At han så samtidig kan færdiggøre mine sætninger, når vi snakker om dagligdagen med en Aspergers.... tjaah, så kan det næsten ikke blive bedre. Jeg får den professionelle sparring jeg har ønsket mig i ualmindelig lang tid og lovning på at han deltager i det næste møde med kommunens sagsbehandler (som ikke svarer på opringninger eller
beskeder :o() Men den opgave er han også sat på !!
En af naboernes teenagedreng har også fået samme diagnose og nu prøver vi at hjælpe hinanden med tips og tricks. Det giver også god mening i dagligdagen.
Strikketøj ?? Jeg har fået ryddet op i kurven - havde fået gang i for mange "kedelige" skal-lave projekter og det tog helt lysten til at strikke ..... men nu er "Den sorte fanden" godt ankommet til Holland og i brug.... godt nok lidt for kort på ærmerne, men det gør vi noget ved til februar, når vi ses igen. (hvis ikke den altså vokser i brug... det er jo superwash) Modellen er lokal og hovedet klippet af fordi hun lignede én der var tvunget ud i opgaven....
Samme model har "lokket" med sirenesang om hyggeligt samvær bl.a. på vores lokale kunstmuseum.... en skøn dag med god mad og snak + oplevelser på kunstfronten.
Ellers er jeg blevet forkælet med små gode gaver, men det bliver vist i næste indlæg at I må se det !
Jeg vil nemlig lige vise hvad en "rigtig" kvinde have i garderoben: Mink - her i form af garn fra Fancyknit.dk, det har været en fornøjelse at strikke med og jeg ar brugt et mønster fra Anne.

7 Comments:

Anonymous Frilev said...

hæhæ tak for dejligt indlæg og venlig hensyntagen. Hvis jeg skulle bedømmes på fotografier alene, ville dommen lyder på "tvunget i live". Jeg tror dine sejl er sat rigtig nu, og al modgang og feber vil prelle af
som vand på en gås. kh

6:57 PM  
Anonymous grendesign said...

Selv tak for sidst - meget hyggeligt!
Og hvor er det skønt at høre at du endelig har en, der kan tales med og som forstår.
Knus,
Britt

11:17 PM  
Blogger Vivian said...

NÅ, dér er du - jeg skulle lige til at bringe en efterlysning i Bagdag Dagblad og omegn!

KOm snart igen ;-) og hvor er det godt at det ikke kun går OP ad bakke med det dér kommunale folkefærd...

Hilse!

Knus Vivian

9:37 AM  
Blogger Vivian said...

BagdaD skal der jo stå....

9:38 AM  
Blogger Karen S said...

Dejligt at høre fra dig igen. Men jeg kan godt forstå, at du har været lidt væk, så travlt som du lyder til at have haft det.
Dit sorte helvede er da blevet pæn og mink'en ser endnu lækrere ud...

Kh Karen S

1:00 PM  
Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Ja, gu havde vi det hyggeligt derude i garagen ;o)

Hvor er det dejligt, at du har fundet en i samme situation som jer, så der er en at sparre med.

KH Tina

5:30 PM  
Blogger HANNE said...

Hej
værelseskammerat :)
Alle kvinder bør da gå i mink....din ser flot ud.
Godt du har fået gang i noget med datteren, det var på tide, men det er jo ikke verdens hurtigste system inde på borgen...
Vi skal da snart ses til noget "after-party" med Fanødamerne, eller hvad?
Kærlig hilsen Hanne

11:14 PM  

Send en kommentar

<< Home