20 september 2007

Skuffelse ...

Til lørdagens strik på Textilforum havde vi besøg af en journalist og fotograf fra den lokale avis. Snakken gik og vi glædede os til at se HVAD de 2 herrer fik ud af besøget.
Hmmm - jeg har lidt svært ved at genkende mig selv; er mit sprog virkelig SÅ grimt ?!?! Mange af citaterne er mine..... men ville jo gerne at han havde mere fokus på de sociale aspekter af vores sammenvær omkringe pindene.
Men INGEN kan da være i tvivl om at jeg var med i lørdags, mit navn er nævnt uhyggeligt mange gange. Så hvis nogen kommer forbi bloggen for 1. gang pga artiklen..... her er hvad jeg gerne ville ha' fortalt:
- samværet omkring strikketøjet giver en helt speciel kontakt. Vi springer nogle af de sædvanlige indlende faser over i begyndelsen af kontakten, fordi vi VED at den anden har samme kærlighed til garn og mulighederne ved at strikke. Det skaber et bånd imellem os og en fri tone.
- at internettet giver oceaner af inspirationsmuligheder; både på dansk og andre sprog. Det giver også store fristelser i form af køb af spændende garner og opskrifter.
- samme internet skaber venskaber på trods af afstande, via blogs og strikke-/håndarbejdsbaserede web-grupper. Man har mulighed for "at møde hinanden" UDEN alle de normale praktiske udfordringer som man har, når der er arbejde, familie og alt det andet daglige :o)
- jeg startede med at strikke efter en meget stresset periode i mit liv; det gav mig muligheden for at sidde stille og slappe af. Men alligevel ikke føle at det var spildtid og at jeg burde lave noget andet: for jeg producerede jo noget brugbart. Så skidt med alt det, der var blevet uoverskueligt pga stressen.
- min svigerinde har altid strikket og da hun begyndte at snakke om andre strikkekvinder fra internettet var min 1. tanke: "Få dig dog et rigtig liv !" Men det er et rigtig liv - bare på en anden måde end vi normalt har været vant til. Det har givet mig nye venskaber, mange gode grin og timer sammen med mennesker, som jeg ellers aldrig ville have haft muligheden for at møde !
- i mange byer er der offentlige strik-inn's på caféer, garnbutikker, biblioteker eller medborgerhuse. Det er et godt sted at komme igang med at få ny inspiration og møde andre med samme interesse. I Silkeborg er der f.eks. strik på biblioteket den sidste søndag i vintermånederne - det plejer at være rigtig,rigtig hyggeligt. Så undersøg i dit lokalområde om der er den slags arrangementer.
Lidt links til grupper og butikker på internettet:
www.webstrik.dk - en yahoo-gruppe hvor det vi skriver KUN kan læses af gruppen. Det kræver ikke noget at blive medlem - kun at du besvarer en mail fra vores "Liste-bestyrer".
www.garn.dk - rigtig mange gode garner og god service.
www.geilsk.dk - spændende design og lækre garner
www.marknodesign.dk - livsnødvendig hvis du er strømpestrikker
http://mariannesvit.dk/ - endnu en dejlig butik
http://ruths.dk - både gratis og købeopskrifter og så har hun en dejlig blog, hvor vi kan følge processen: www.ruths-workshop.blogspot.com
Disse er bare et lille udvalg af de mange spændende butikker på nettet.
Der er et lille udvalg af de blogs jeg følger i min sidebar.
God fornøjelse - nu vil jeg gøre noget ved pakningen til Strikkefestivallen, som Christel arrangerer

10 Comments:

Anonymous britt said...

Ja, det er jo derfor!
Vi ses....snart!
:-) Britt

1:43 PM  
Blogger Anne said...

Du har sgu da været fremme i skoene dér, Susanne ;-)

2:57 PM  
Blogger Laila said...

Du har ret i at, det löd lidt som om kun du var til stede, men I var jo mange.
Her pä bloggen er der enevælde, og sä kan du sige lige det du vil.
Det er godt sådan....

Smil fra

Laila i Schweiz

Hov glemte lige at sige "god tur til strikkefestivallen"

7:52 PM  
Blogger HANNE said...

Tis-nøgler, den var ny :-)
Ja, man kan hurtig komme i fokus for noget helt andet end man har ment, når det er en mandlig - ikke - strikkende journalist

8:19 PM  
Anonymous Marianne S. said...

Jeg synes altid, det er så træls at se sig selv "udtale" sig i avisen. Jeg har selv arbejdet som journalist på en lokalsprøjte - og en gang imellem fatter man jo ikke en meter af, hvad folk taler om. Hvis man så heller ikke helt gider at sætte sig ind det (som manden her åbenbart ikke gad), så bliver det ikke så godt. Men du kan i hvert fald heller ikke gøre for, at han ikke kan sætte kommaer. Jeg håber da, han læser dit indlæg her på bloggen - det siger jo det hele. Og tak for reklamen i øvrigt :-)
kh
marianne

8:43 AM  
Blogger Helle said...

Desværre Susanne Norogarnet er solgt--Der var rift om det og du var desværre ikke først.Men god strikkefestival
VH
Helle

9:42 AM  
Blogger Karen S said...

Jeg undrede mig lidt da jeg læste inscanningen, for jeg kunne heller ikke se det sammenhold og hygge, der er til sådan nogle arrangementer. ... og du plejer da at være mere velformuleret, ikk? ;-) (glimt i øjet).

Jeg ønsker en rigtig god weekend og dejligt strikkesammenværd til alle jer der skal til Fanø!

KH Karen S

10:39 AM  
Blogger Mette H. said...

Hvorfor f... sætter de en mand til at skrive om et strik-in. Det skal jo gå galt. Især når man siger tis-nøgle ;-) Den var også ny for mig.

God tur til Fanø

10:58 AM  
Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Nørj...nu kan jeg prale med, jeg kender en, der har bandet i avisen ;o))
KH Tina

11:23 PM  
Blogger nettie said...

Håber det var en dejlig festival på Fanø.
Har tagged dig, håber du har lyst til at være med, se mere på min blog
kh
nettie

5:58 PM  

Send en kommentar

<< Home