09 december 2006

Hvordan kommer man i julestemning ??

Jeg har tænkt en del over dette i den forgangne uge.
Nogle år er jeg i et vældigt julehumør og har masser af lyst til julen, andre år skal jeg skubbes igang og nogle få gange har den først indfundet sig juleaftensdag...... Jeg er født i december og derfor "ekstra" belastet - dette sku' være min måned !!
I år er der en stor lyst til jul og julehygge her i huset, og det er jo ikke fordi det er lutter lyse og glade dage her. Der ku' laves en lang liste med vores daglige udfordringer.... Men for mig er det hjerterummet og traditionerne det der skaber julestemningen her i huset. Det behøver ikke at koste en formue eller tage lang tid eller være moderne !
Vi får f.eks ikke clementiner eller appelsiner før julemåneden; så når duften breder sig - så sker der noget med mit humør og stemningen.
Julepyntningen kommer i de etaper der er overskud og tid til, men for mig er min gren med engle f.eks en lille oase for øjnene og så spreder den julestemning og lyst til mere jul. "Iskrystallerne" fra Søstrene Grene til enten 3 eller 8 kr. stykket er også med til at sprede mere stemning. Men havde jeg vendt mit kamera den anden vej.... så er det sgu' ikke meget jul over det sofabord :o) Hver gang jeg går ind eller ud af døren bliver jeg glad når jeg ser mit "æbletræ" - godt med en tyvstjålet ide og det tog ikke mange minutter at hænge æblerne op :o)
Anne og jeg var på bytur i Århus igår; det er 2. år at vi lavede en julegaveindkøbstur; så nu må det være en tradition :o) Det er rigtig, rigtig hyggeligt og
kan kun anbefales. Vi har lynhurtigt fået skabt nye under-traditioner: vi skal en tur omkring Inger's og Isager, der skal indkøbes lidt julepynt, vi skal ha' god kaffe og så bare ose rundt. Det skal være hyggeligt og det er det ! Der blev indkøbt julestads i Magsin og Søstrene Grene; Isager måtte aflevere lidt garn og en opskrift (Men hvorfor fik jeg ikke købt opskriften på Baby Zigzag ??? Den er bare så sød!! Nå, må derud igen), gaver blev det også til og trætte blev vi !! Der blev også fyldt lidt mere på julestemningsbarometeret.
Og da jeg kom hjem havde posten været der med mit InterWeave Knits - jubiiii, så benene kom op efter udpakningen af dagens høst og kigget godt igennem. Der er bare rigtig mange lækre ting i det blad, så et abonnement kan kun anbefales ! Alle disse små ting fylder mit jule-barometer op. Imorgen kommer fødselsdagsgæsterne til bespisning og hygge, jeg glæder mig til at se familien og den nærmeste ven.

7 Comments:

Blogger Linda said...

Kære Susanne
Af skræk og rædsel for at glemme det imorgen: tillykke med fødselsdagen!! Og må du have en dejlig dag!
Fine indkøb du har gjort i Århus - de der kugler har Fie og jeg også kigget på idag ;o)
knus, Linda

9:40 PM  
Blogger Anne said...

Ja,det var bare en dejlig dag, og jeg vil med glæde kalde det en tradition, og det vil være en jeg vil glæde mig til :-)

Vi ses om lidt!

10:59 AM  
Anonymous Anonym said...

Aaaarggggh Betablogger åd den første kommentar. Tillykke med fødselsdag, nåede det lige, der er 33 min endu. For mig er det mere stemningen end pynten, der definere julen, duften af brunkager og clementiner, de mørke aftner etc.

11:25 PM  
Blogger Karen S, Lykkefanten said...

Mange gange tillykke med foedselsdagen, og naar man mener det, saa haaber jeg, at det ikke goer noget, at hilsenen kommer lidt for sent...
Jeg haaber, at du havde en god og hyggelig dag, der blev helt din egen, paa trods af (eller med) al julen.

KH Karen

6:13 AM  
Anonymous Anonym said...

Et STORT TILLYKKE med fødselsdagen herfra (en anelse forsinket!)Vi havde 14 drenge til fødselsdag i fredags og hele familien lørdag, så vi har også haft en rigtig fødselsdagsweekend :o)
Kh, Maiken

9:07 AM  
Blogger strikke_jane said...

Rigtig hjertelig tillykke med dagen igår :-))

10:15 AM  
Anonymous Anonym said...

Hej Susanne,

Jeg kender Isagers forretning i Århus, men hvad er "Ingers", og hvor finder jeg hende?

på forhånd tak
Lone, Silkeborg

10:48 AM  

Send en kommentar

<< Home