22 februar 2007

På sådan en stille vinterdag....

hvor udsigten fra min "nye" plads er sådan her.

Så må det være tid til at vende tilbage på bloggen. Der har ikke været det store overskud i det lille hjem, men alligevel har jeg/vi sørget for gode oplevelser til vores lille depot, som vi så trækker fra de andre dage..... Det tror jeg de fleste, som læser med her, kender alt til :o)

Min nye plads er der hvor jeg udstiller mit fald - lige ned i rygerhullet igen. Næsten 2 års afholdenhed fik en ende i januar, efter 3 uger med tanker og drømme, der konstant drejede sig om røg. Jeg gad ikke at bruge mine få kræfter til at "lade være" - så nu ryger jeg i udestuen og har aftalt med Katrine, at jeg stopper igen, når mit overskud vender tilbage.

Hvor er kræfterne så gået hen...... Jo, jeg prøver at overbevise vores kommune om at vi har brug for hjælp. Det går ikke fantastisk godt - for at sige det mildt !! Men jeg kommer vel igennem på et tidspunkt - enten på den ene eller anden måde.

Vi har lige fået bekræftet den diagnose, som vores selvfundne neuro-psykolog havde stillet efter en lang række tests og samtaler. Jeg ville ikke skrive mere om Katrine's sygdom/problemer på bloggen, før vi havde en verificeret diagnose, men Risskov's børne- og unge afdeling har sagt god for diagnosemetoden. Så nu er det officielt at Katrine har Aspergers Syndrom. Vi har grædt mange tårer over alle de "spildte" år; år hvor hun har fået at vide hun var uopdragen og træls; år hvor hun grædende har gået i skole og hjem igen; hobevis af nederlag i forbindelse med hendes forsøg på kontakt med jævnaldrende og jeg gang på gang har fået at vide (både direkte og inddirekte) at det er fordi jeg er alene med hende; skolepsykologen der sagde at "hun er en dejlig glad pige, hun ved bare mere end de andre i klassen og derfor bliver hun drillet. Jeg har altid nydt Katrines viden, når jeg har været observatør i klassen." Tjaaah, du var der i perioder op til 10 timer om ugen pga de 4 drenge med problemer, men ikke én gang undrede du dig over mit barns manglende sociale kontakter og relationer ??!?!
Og JA, jeg har bebrejdet mig selv at jeg ikke gjorde et eller andet..... men hun har jo altid været min stædige lille pige, som var årsag til at jeg forsynede mødregruppen med et utal af vællig- og grødprodukter, fordi hun ikke ville spise den slags. Hende, der ikke spiste fra jeg hentede hende hos dagplejemoren fredageftermiddag til hun blev afleveret mandagmorgen. Det lille menneske, som jeg i desperation tvangsmadede på toturmåde, fodi hun skulle spise maden..... Hele udredningsprocessen har været én lang række af AHA-oplevelser og jeg har grædt i mange timer, over alle de steder hvor vi ikke var nogen som ikke så alle tegnene. Jeg ved godt, at hun ikke ville være blevet skånet for nederlag ved at være i et særligt miljø, men de fleste ville være minimeret om ikke andet !!
Vi skal nok finde en rytme som gør hendes og mit liv godt; hun er igang med at revidere nogle af hendes drømme for fremtiden; vi snakker meget om det at være en "asparges" og er åbne i det omfang, som omgivelserne vil modtage :o) Nu vil jeg hen til strikketøjet og senere følger en opdatering på mine terapi-produkter.
Tilføjet v. 2-tiden: Tak for jeres varme hilsner - det varmer; jeg vil lige sige at vi ikke er i chok. Fik diagnosen allerede i oktober, så vi har selv haft god tid til at tænke og mærke sorgen og glæden ved at få sat ord på hendes vanskeligheder ! Jeg ville bare ikke skrive om det på bloggen så længe der var risiko for, at der ville komme en anden diagnose fra Risskov. Det er nok trægheden i det kommunale regi der kan udløse nye choktilstande :o)

Etiketter:

13 Comments:

Blogger The Silent Knitter said...

Stærkt Susanne !! Jeg ønsker det bedste for jer begge 2. Gi' de dompapper kamp til stregen - osse selv om du kryber til smøgerne for at stå i mod - en eller anden form for "trøst" skal vi have. Knus til Jer begge 2 fra Hanne

11:40 AM  
Blogger strikke_jane said...

Hård besked at få Susanne. Det tager tid at "fordøje" sådan en omgang. Men dejligt for din pige at hun har dig som mor! Nu er i kommet så langt at i ved hvad det er og kan begynde at handle udfra det... Hjælper nok ikke lige nu, men på sigt, bliver det bedre/nemmere. Viden og forståelse hjælper altid. Krydser fingre for at den næste tid bliver bedre....
Kram fra Jane

12:29 PM  
Anonymous britt said...

Bare det at du skriver om det her viser din styrke. Du kan klare det, Susanne. Held og lykke til jer begge.
KH Britt

1:19 PM  
Blogger Sus said...

Held og lykke i jeres videre kamp, du er nået et rigtig godt stykke ved at have fået en diagnose, så er du ikke så handlingslammet mere, men kan få målrettet vejledning, hvor jeg kender alle de venne og skoleproblemer hos vores intiligente barn, min knægt fik dianosen som 10 årig, var uudholdelig, kom på Fyns Amts specialskole for normal intiligente børn med kontaktproblemer, det var hordt arbejde, men i dag bor han alene, arbejder hos mekaniker og har venner, og er så dejlig som en 24 kan være, så det kan lykkedes.
Jeg ønsker jer alt godt i fremtiden, og det kan kun blive bedre.
Sus, Basselund på Vestfyn

1:45 PM  
Blogger Fríða said...

ved godt det ikke hjælper mens man er i chok-fasen, men det at få en decideret diagnose hjælper faktisk. nu kan I arbejde i den rigtige retning og hun kan begynde skabe sig et realistisk billede af sig selv. held og lykke til jer begge to.
knus, Frida

1:52 PM  
Anonymous Sofie said...

Kære Susanne,
Jeg vil også ha' sne ;-)
Skyldfølelse er en grim ting - specielt når det er ens barn det drejer sig om - men som alle andre "grimme" følelser skal den også ud i lyset.. ikke noget med at smidde den over skulderen og håbe på den forsvinder! Men det tror jeg godt du allerede ved.
Husk også på alle de små og store tegn, som du ikke overså eller ignorede, uden dem ville I ikke ha' været hvor I er i dag... og AHA-oplevelser og bagklogskab kan bruges til at skabe en bedre fremtid.
Jeg bor sammen men 3 teenagere med aspergers. En af dem er en 17 årig pige, som siger "når jeg ikke vil være aspergers så går jeg bare op på mit værelse og lukker døren, for når jeg er alene så er der ikke noget galt med mig."
Mange sociale færdigheder kan indlæres med den rette hjælp. Tony Attwood siger at internettet og emails blev opfundet af og for mennesker med aspergers - så det er slet ikke en dum tidsalder at være dumpet ned i hvis man har kommunikationsproblemer ;-)
Held og lykke på jeres vej.
KH Sofie, UK

2:53 PM  
Blogger strikkeforsker said...

Du har allerede vist, at du har modet og styrken. Så du skal nok overbevise kommunen! Held og Lykke, Ulla

9:12 PM  
Blogger Marianne K said...

Kære Susanne.
GODT at I nu har en officiel diagnose - vished er nu engang det, man bedst kan forholde sig til!:-)
I skal nok klare det - og kæmp du bare røven ud af bukserne for at få al den hjælp, du har behov for.
I dag får man ingenting foræret - der skal kamp til!!
Jeg sender en masse gode tanker østover!:-)
Knus fra Marianne

9:55 PM  
Blogger Tina/Chance-strikkeren said...

Kære Susanne.
Håber det bedste for jer og krydser fingre for, at Katrine finder lige netop sin niche her i livet.

Og tak for sidst ;o)) - det var dejligt at se dig igen

KH Tina

4:26 PM  
Blogger Karen S said...

Kære Susanne og Katrine
Det skal jo nok gå!!! Selvfølgelig gør det det, når man er en familie med så meget varme og kærlighed, som kan mærkes helt her ud i blogsfæren. Jeg ønsker jer begge styrke og mod og smil for fremtiden!

Kh Karen S

5:18 PM  
Anonymous Linda said...

Pyha Susanne... man siger jo ikke tillykke med diagnosen, men nu er der da officielt navn på. Hvor jeg håber for jer, at det bringer nye og bedre tider og muligheder, succesoplevelser - og visheden om at du ikke har været en dårlig mor. Stort knus!! Og øv, at der var fuldt optaget hos Anne S, ville gerne have mødt dig!
kh Linda

8:54 PM  
Blogger Garnpusheren said...

Hej Susanne!
Jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal udtrykke mig - men, jeg føler med dig...
Der er jo flere, som har udtrykt sig rigtigt godt.... og lige mine ord!!
Men du skal bare vide, at jeg sender de bedste tanker (og en masse kræfter..)til dig og Katrine.
Kærlig hilsen
Lisette
PS...tak for din kommentar - sne er go' terapi for et dårligt humør hos mig, så det går heldigvis fremad :-))

9:15 AM  
Anonymous Anonym said...

I apologise, but, in my opinion, you are mistaken. I can defend the position. Write to me in PM.

12:09 PM  

Send en kommentar

<< Home