Hvis nogen havde sagt

- for 16 år siden: at jeg som mor sku' glæde mig over at mit eneste, lillebitte og hjælpeløse barn sku' få en diagnose som handicappet.... så ville jeg ha' fortalt dem en hel masse ting med meget store bogstaver. Men sandheden er, at jeg faktisk havde lyst til at fejre det med et glas rødvin igår, da vores egne fornemmelser blev bekræftet. Kampen slutter ikke - men nu har jeg en retning at kæmpe i og så må jeg jo finde kræfterne frem fra "moderens utømmelige lager af bjørnekræfter til beskyttelse af hendes barn". Godt at jeg har strikketøjet til at slappe af med :o)