Blodets bånd ?!?!?
Et fuldstændigt garn- og strikkeløst indslag !
Har været i den underlige situation, at jeg har haft besøg af en jævnaldrende kusine. Vi er de ældste og vidt forskellige piger - kvinder idag ! Vi har ALDRIG været alene sammen i de 42 år vi har levet; altid kun sammen med andre fætre/kusiner eller forældrene. Sidste år døde hendes far (min morbror) og jeg deltog i bisættelsen. Vi fik snakket lidt sammen - også med hendes søster,
der er bosiddende i Australien. Vi fandt ud af, at hun faktisk kører forbi min bopæl hver eneste dag, når hun skal på arbejde. Så jeg inviterede hende selvfølgelig til en kop kaffe når hun havde tid og lyst.
Altsammen i den sikre forvisning om at det ALDRIG bliver til noget...... Men nu - et år efter bisættelsen fik hun ringet .....
Hendes 3 søskende er udenlands (2 i australien og en, der kører langfart). Der var pludselig brug for at finde sammen med familien og måske knytte nye bånd med vores "fælles blod" som basis.
Men det er svært - vi er stadig meget forskellige og jeg ved faktisk ikke om jeg orker at slås mod genertheden, selvom hun har brug for en hånd til at bryde isen. Hmm - må vel bare tage på besøg hos hende og lader tiden finde løsningen på udfordringen: om vi har noget at bygge på eller det skal dø stille ud :o)
Foto lånt fra Mette Agerbæk
Har været i den underlige situation, at jeg har haft besøg af en jævnaldrende kusine. Vi er de ældste og vidt forskellige piger - kvinder idag ! Vi har ALDRIG været alene sammen i de 42 år vi har levet; altid kun sammen med andre fætre/kusiner eller forældrene. Sidste år døde hendes far (min morbror) og jeg deltog i bisættelsen. Vi fik snakket lidt sammen - også med hendes søster,
der er bosiddende i Australien. Vi fandt ud af, at hun faktisk kører forbi min bopæl hver eneste dag, når hun skal på arbejde. Så jeg inviterede hende selvfølgelig til en kop kaffe når hun havde tid og lyst.
Altsammen i den sikre forvisning om at det ALDRIG bliver til noget...... Men nu - et år efter bisættelsen fik hun ringet .....
Hendes 3 søskende er udenlands (2 i australien og en, der kører langfart). Der var pludselig brug for at finde sammen med familien og måske knytte nye bånd med vores "fælles blod" som basis.
Men det er svært - vi er stadig meget forskellige og jeg ved faktisk ikke om jeg orker at slås mod genertheden, selvom hun har brug for en hånd til at bryde isen. Hmm - må vel bare tage på besøg hos hende og lader tiden finde løsningen på udfordringen: om vi har noget at bygge på eller det skal dø stille ud :o)
Foto lånt fra Mette Agerbæk
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home