30 december 2006

Inspiration på taskefronten

Som Linda spottede, så er Nicky Epstein's "Fabulous Felted Bags" ét af julegave-hitsene. Der er tasker jeg ALDRIG vil strikke, men smilet bryder frem når jeg ser på dem og her er Svanen et fint eksempel :o)
Så er der der sjove finesser, som på "Dronningens Kugler" (og så vil vi ikke vide mere om dem!).
Der er generelt mange glade farver i brug, sammen med mønstre med klassiske træk - men med et twist af det frække.
Og så er der nogle der godt ku' smutte på pindene her i huset :o) Det eneste minus er at taskerne ser meget store ud, men jeg har endnu ikke kigget nærmere på hvilke garner der er brugt. Jeg havde lånt bogen hjem via biblioteket og ku' bare mærke, at den var endnu en "must have" :o) Hende Epstein kan noget helt særligt med garn og pinde.
Et rigtig godt nytår til jer alle - vi er 4 kvinder med børn, der hopper ind i det nye år sammen her hos mig.... så der skal lige ordnes lidt :o)

Etiketter:

29 december 2006

Julegave-shopping

Hvor er det godt at internettet findes.... der er både inspiration og muligheder for at shoppe, selvom håret ikke er til offentligt beskuelse. I dag har jeg surfet rundt mellem blogs og butikker og tilbage igen. Der var lidt penge (fra chefen) at gøre godt med og det "kløede" efter et par hårde arbejdsdage. Der mange gode sager der fristede, men efter et besøg hos Marie - ja, så var jeg simpelthen nødt til at eje opskriften på hendes julesjal. Og så startede miseren..... men nu er der pakker på vej i det nye år fra England og sjælland.

Katrine vil rigtig gerne på biltur rundt i England til sommer. Jeg overvejer, bare så vi lige kan "smutte" forbi Get Knitted's nye butik..... Deres udvalg ser rigtig lækkert ud !

Udover arbejdet - så er tiden i denne uge gået med lidt strik, bogkiggeri og drømmerier om strik. Det er IKKE
tempo, der præger mine pinde i disse uger, men det er vel naturligt efter mine "uheld". Sjalet er i en anden farve end oprindeligt planlagt, bundtet jeg havde fået tilsendt virkede som om det havde været i klemme i noget skarpt.... der var ihvertefald mange stumper og så havde jeg dette jægergrønne bundt til at ligge! Så så'n bliver det.
Nu skal jeg vist hen på sofaen og drømme videre.

26 december 2006

Nu' det juul

Håber at alle har haft en god og glædelig jul i år.
Det har vi - i modsætning til sidste års katastrofe ! Det er længe siden, at jeg kan huske så hyggelig og afslappet en juleaften. I år var jeg værtinde og vi var 6 mennesker - overboen og en fælles veninde, som ellers sku' sidde alene, og så mine forældre. Anden var perfekt (fra naturens side) og der blev skabt et par nye traditioner: vi fik fransk juleøl til maden og det var perfekt til den tunge julemad og så havde jeg lavet en ekstra sauce til ris a' la manden, nemlig Therese's appelsinsirup. Det var som at komme i himlen :o) Portionen til venstre var fra i går eftermiddags.... lige med en kop kaffe og så benene op ! D. 23. synes jeg, at jeg manglede en gave... og det var noget med Katrine... hmmm - ku' ikke huske HVAD eller finde noget der lignede en julegave. Bare ærgerligt - måtte jeg konkludere den 24. om eftermiddagen. Men da jeg åbnede min pakke fra de skønne niecer så slog det mig: Katrine var blevet fotograferet i efteråret og mine forældre sku' selvfølgelig ha' haft et billede :o) Ja - til grin kan man altid blive og der blev kørt på "ravnemoren" resten af aftenen. Ellers var der gode gaver til alle og overboen kneb en enkelt tåre over gaverne til ham. Katrine var lige nødt til at tage stakken af bøger med ind på værelset for at nyde dem i fred og så blev pengene vist også lige talt op en ekstra gang ! I går var min ældste veninde på besøg - uden mand og børn, så snakken gik bare i 5 timer om stort og småt. Hun bor i Holland og det er ikke så tit at vi har stunder som igår, så det værdsættes i høj grad. I dag skal vi bare være os selv, i pyjamas og med nybagte boller og så lidt fjernsyn. Imorgen er det arbejdsdag og det er også ok ovenpå disse dejlige dage. Fortsat god bagjul til jer alle.

22 december 2006

Så er vi ved at være klar....

til julens komme :o) Der mangler kun de små ting (såsom kartofler og rødkål !) ellers er resten i hus = and, flæskesteg og især de vigtige gaver ! Mandelgaven er også købt og i år besluttede jeg mig for en silkeborgensisk tradition: en marcipanfigur fra konditor Langhoff, som idag hedder Le Gateau. De laver mange forskellige søde figurer og vi skal ha' Snenissen stående mens vi spiser ris a la manden.

Igår tog jeg et smut til Århus for at få ro i min sjæl.... hjem kom jeg med lidt gode sager fra Isager, inkl. en julegave fra Isager.
Se bare min lille stak med 3 opskrifter, alpakka og japansk silke. MUMS ! Desværre er der ikke noget særlig godt billede af baby-zigzag'en på nettet, måske jeg kan lave et når jeg er færdig med den ?!? Det allerbedste ved turen var faktisk at
Hanne havde taget initiativ til at vi sku' drikke kaffe sammen, det blev en skøn pause midt i juletumlen omkring os. Snakken gik og der blev grinet - SKØNT, lige hvad en træt mor trængte til. Jeg ku' mærke i bussen hjemad at humøret var lidt højere end på vej derud. Ellers er det fortsat på strikkefronten med uheld på uheld - men nu strikker jeg på en gammelkendt model og håber at få rettet op på stilen !
Se lige hvad der kom med mig hjem fra byturen i dag
- hmm... en rest stof i mine farver og mit elskede zigzag-mønster. Så må jeg håbe at min mor gider at sy et skørt til mig :o)
Hvis jeg ikke når flere indlæg inden jul:
Rigtig glædelig jul ude i det danske land !!
PS: Tricket er julegaven ... en opskrift på et tørklæde fra Isager.

17 december 2006

Morskaben fortsætter....

Bare rolig Karen, der er skam julestemning i hytten, der bandes og svovles bare lidt højt en gang i mellem :o) I aftes kom jeg til at grine højt og inderligt da jeg var næsten færdig med "venteværelse-strikketøjet". Jeg havde nemlig ændret undervejs i forløbet fra 50 masker på pinden til sølle 40 !! Heldigvis ses det ikke når jeg slynger mit "tang" rundt om halsen. Det er bare lækker og det ku' godt hænde, at der en anden gang smutter mere kidmohair-tang på pinden !!
Nedenunder ligger en LÆNGE ventet bog, havde kig på den inden strikkefestivallen. Hanne tog den med så jeg ku' kigge i den og SÅ måtte jeg bare eje.... Meeen der var andre med samme ide, så det tog altså mere end 2 mdr. at få den i hus. I fredags faldt jeg over dette tørklæde og bandede over at bogen IKKE var kommet endnu - men lørdag morgen smuttede den ind ad brevsprækken. Tror at det ku' blive et julestrikketøj !! Eller måske der skal gang i Katrine's Lavold-trøje ??!?!
Tror også at jeg er nødt til at smutte en tur til Århus efter Isager's opskrift på baby-zigzag'en inden julen. Ærger mig over at jeg ikke købte den da vi var derude, men .... ved ski' ikke HVAD der skete i hovedet på mig :o)

14 december 2006

Bestillingsarbejde

Det måtte vist være på tide at få lavet de 2 topstjerner der er "bestilt" af moster og kollegaen. Så jeg satte mig med de gode sager, som I ser, men det hjalp ikke !!
Mit held fra forrige indlæg fulgte med over i den "nye" hobbykategori....... den selvklæbende guldfolie kan ikke klæbe !!!
Og jeg kan ikke finde det andre steder.....
Tør jeg gå på jagt efter de sidste julegaver ??? Næsten ikke :o)

12 december 2006

Færdig med at strikke !

Kender I det.... ligegyldigt HVAD du strikker på, så sker der banale fejl igen og igen... ?!?!??!
Jeg ville lige vise Anne sjalet, hvor der er blevet omregnet og firkanterne er strikket af flere omgange pga dumme fejl. Men endelig havde jeg fået samlet de 3 firkanter ! Og hvad er det første mit blik falder på.... En stor dum grim fejl.... Århhhh - så bli'r jeg altså så skide sur på mig selv!! "Det'en OMMER, capice ?!?!"
Det slog mig ud af kurs og så var jeg nødt til at starte på noget nyt (godt at lageret er stort og righoldigt og masser af inspiration rundt omkring én )
Jeg fandt en sjalsopskrift og gik igang.... 6½ time og 3 omstrikninger senere kan jeg præstere hele 6 cm (= 56 masker) og her snakker vi om et sjal der starter med 5 masker.... Mon ikke 4. gang er lykkens gang ???
Jeg gider ikke at strikke mere i dette år !! Spøg tilside - jeg må gå igang med noget ufarligt :o)
Tak for fødselsdagshilsnerne - jeg havde en god dag sammen med familien (Anne fik strikket en hulens masse) og der var gode gaver til mig. Addi'er, kogebog og smykkeskrin. Sophie gav den lækreste cardigan fra Inwear så Fasteren går svøbt i lækker luksus. Mums hvor er den lækker - endnu engang tak til Sophie !!

Lone - du er garanteret gået forbi Inger's butik, den ligger i/på Volden 19 og der er garn og opskrifter fra Noro, Rowan og Design-club. En hyggelig lille butik, så der må du kigge ind !! Jeg tror faktisk ikke at der står navn på butikken - nu hvor jeg prøver at visualisere .....
Nu vil jeg finde mit venteværelse-strikketøj og så se film med Jack og drengene !!

09 december 2006

Hvordan kommer man i julestemning ??

Jeg har tænkt en del over dette i den forgangne uge.
Nogle år er jeg i et vældigt julehumør og har masser af lyst til julen, andre år skal jeg skubbes igang og nogle få gange har den først indfundet sig juleaftensdag...... Jeg er født i december og derfor "ekstra" belastet - dette sku' være min måned !!
I år er der en stor lyst til jul og julehygge her i huset, og det er jo ikke fordi det er lutter lyse og glade dage her. Der ku' laves en lang liste med vores daglige udfordringer.... Men for mig er det hjerterummet og traditionerne det der skaber julestemningen her i huset. Det behøver ikke at koste en formue eller tage lang tid eller være moderne !
Vi får f.eks ikke clementiner eller appelsiner før julemåneden; så når duften breder sig - så sker der noget med mit humør og stemningen.
Julepyntningen kommer i de etaper der er overskud og tid til, men for mig er min gren med engle f.eks en lille oase for øjnene og så spreder den julestemning og lyst til mere jul. "Iskrystallerne" fra Søstrene Grene til enten 3 eller 8 kr. stykket er også med til at sprede mere stemning. Men havde jeg vendt mit kamera den anden vej.... så er det sgu' ikke meget jul over det sofabord :o) Hver gang jeg går ind eller ud af døren bliver jeg glad når jeg ser mit "æbletræ" - godt med en tyvstjålet ide og det tog ikke mange minutter at hænge æblerne op :o)
Anne og jeg var på bytur i Århus igår; det er 2. år at vi lavede en julegaveindkøbstur; så nu må det være en tradition :o) Det er rigtig, rigtig hyggeligt og
kan kun anbefales. Vi har lynhurtigt fået skabt nye under-traditioner: vi skal en tur omkring Inger's og Isager, der skal indkøbes lidt julepynt, vi skal ha' god kaffe og så bare ose rundt. Det skal være hyggeligt og det er det ! Der blev indkøbt julestads i Magsin og Søstrene Grene; Isager måtte aflevere lidt garn og en opskrift (Men hvorfor fik jeg ikke købt opskriften på Baby Zigzag ??? Den er bare så sød!! Nå, må derud igen), gaver blev det også til og trætte blev vi !! Der blev også fyldt lidt mere på julestemningsbarometeret.
Og da jeg kom hjem havde posten været der med mit InterWeave Knits - jubiiii, så benene kom op efter udpakningen af dagens høst og kigget godt igennem. Der er bare rigtig mange lækre ting i det blad, så et abonnement kan kun anbefales ! Alle disse små ting fylder mit jule-barometer op. Imorgen kommer fødselsdagsgæsterne til bespisning og hygge, jeg glæder mig til at se familien og den nærmeste ven.

06 december 2006

Julepynt i flere størrelser

I går gjorde jeg nogle grene klar til at pynte - vi har desværre ikke ret meget plads til julepynt mere. Så der er sorteret kraftigt i pynten og det er kun en brøkdel der er plads til idag. Før havde jeg mange traditioner med bl.a. min store troldhassel, der hang i stuen med alskens pynt på. Jeg har nogle håndlavede nisser, som min tidligere svingerinde's gamle Nanny (ja, barnepige) har lavet til mig i efteråret 1989. Men i år er det noget andet julepynt der skal op; en tidligere kollega har lavet disse miniture-figurer i Fimo-ler. Hun startede med den lille nissebamse og snemanden - og så startede en ny tradition.... (Det er en 10 krone, der ligger foran figurerne)
Men for 2 år siden startede jeg en ny tradition; i en lille ukendt nordtysk by, på en bustur til julemarkedet i Lübeck, inde i en stor antikvitetsforretning faldt jeg over et par søde engle. Så der smuttede én til svigerinden og så mig selv i en lille pose; da jeg kom hjem fandt jeg ud af at de var hotte og var fra
Gisela Graham. Sidste år kom jeg for sent igang :o) Alle Gisela-engle var solgt inden jeg nåede frem.... suuuuk ! På sommerferieturen til London faldt vi indenom en lille forretning med prinsessekjoler til børn OG voksne. Men det bedste var alle de mange Gisela-engle der hang fra loftet..... Sølle 2 stk. kom med hjem til DK - én for 2005 og så én i år :o) Jeg har også denne side i baghånden hvis det sku' glippe en anden gang .

04 december 2006

1. juleweekend med gråd og hygge

- men IKKE på den samme dag !! Lørdag eftermiddag blev Cleo hentet af en ung mand fra det nordjyske (han er i familie med hende her, så helt galt kan det ikke gå ;o) Det var vist kærlighed ved første blik... han var rar, høj, sød og transportkassen han havde med, den var rigtig spændende... Men 5 min. efter at han var kørt herfra havde jeg lyst til at ringe og sige: Kom så tilbage med hende. Og det har jeg stadig - hun er noget helt særligt - den lille mis. Og jeg savner hende ved siden af mig i sofaen... Men samme aften viste min gamle Hannibal, at det var den rigtige beslutning: for 1. gang siden uge 42 var han inde i længere tid end det tager at spise. Han lagde sig på min brystkasse, så han ku' få hjertelyden og jeg ikke ku' strikke. Det er hans plads - vi fik ham da han var 7 uger gammel, og det var det bedste sted... Så selvom jeg får ondt i maven over beslutningen og kommer til at tude, når jeg ser den lille Cleo på billederne, så må det være den rigtige beslutning. Den unge mand har lovet os nogle billeder - og det ser vi frem til !!
Søndagen blev brugt sammen med det halve af jyllands kvinder på Løndal Gods, vi nød udstillingen i hovedbygningen og selvom jeg ikke er så vild med Frölich's ting - længere, så var det en særlig oplevelse at se dem i de gamle stuer med en lidt rå blomster-/plantedekoration ! Der var blandt andet lavet et gitter af tynde birkestammer i "loftet" i biblioteket hvor der hang lidt pynt fra. En skam at vi ikke har 5 -6 meter til loftet herhjemme :o) Ellers var der rigeligt af udstillere af blandet kalibre, noget hjemmegjort som var FOR hjemmegjort, brød, vine, pileflet, smykker, tøj og julestads i lange baner. Heldigvis havde mange af udstillerne visitkort m. web-adresser, så jeg har lige grovsorteret i bunken jeg havde med hjem; altså udover de 2 flasker juleportvin, fuglefoderhus i mine yndlingsmaterialer: zink og pileflet, en taske, honningbolsjer og masser af inspiration :o)
Der var et par meget kreative strikke/filte kvinder, som der godt kunne skæves til som inspiration....
Søndagen blev afsluttet i selskab med en lækker, lækker steg - alias Bond. Jeg er ellers ikke til Bond-film, men ham den nye osede af etellerandet .....
På strikkefronten er jeg igang med 3. firkant til sjalet. Jeg har regnet lidt og er endt med den store firkant. Forhåbentligt er der lidt mere at vise senere på ugen !!